Din sandhed

At lære er at finde ud af det, som du allerede ved. At handle er at vise, at du ved det. At lære fra dig er at lade andre vide, at de ved det nøjagtig lige så godt, som du selv.

– Richard Bach

Jorden er ét stort eksperimentarium. Du er her for at eksperimentere, lege og lære og for at prøve forskellige sider af dig selv af. Du er her for at lære, hvordan du bedst muligt udtrykker dit inderste væsen i samspil med andre mennesker og i øvrigt den verden, du er en del af. I det perspektiv er livet en opdagelsesrejse – faktisk en genopdagelsesrejse. Du er nemlig langt fra en blank tavle, når du begynder livet på denne jord. Grundlæggende ved du allerede alt, hvad der er værd at vide om at være menneske. Du bærer denne viden med dig ind i verden ved livets begyndelse, og den er kodet i dine celler, men det er de færreste af os, som husker hele billedet.

Der er forskellige måder at få hukommelsen på gled på. Du kan f.eks. fordybe dig i meditation og indadskuen som Jesus i hulen i Qumran[1] eller Buddha under bodhitræet. Eller du kan øve dig i bare at være til stede i dig selv, og det, du oplever, uden (for mange) forventninger eller domme. Herved træner du evnen til at lytte til dig selv (og verden) og til fordomsfrit at gå på opdagelse i dit inderste væsen, og du giver plads til, at dette væsen efterhånden kan komme mere og mere til udtryk. Lige så vigtigt, som det er at kunne forbinde dig med dit inderste væsen eller sjæl, lige så vigtigt er det nemlig, at du omsætter dine indsigter til levede erfaringer og praktisk visdom i mødet med verden omkring dig – også i de situationer, hvor du møder modstand, begår fejl og oplever den sårbarhed, som også er et vilkår for at være menneske.

Oftest er det faktisk i de mest smertefulde, urovækkende eller tåkrummende situationer, at du lærer vigtige ting om dig selv og dine relationer til verden.

I lyset af den store smerte og øjeblikkene af afmagt og fortvivlelse, som et menneskeliv kan indeholde, er jeg varsom med at beskrive livet som en leg. Og dog kan legen åbne op for vigtige læreprocesser. Når du leger og i sandhed giver dit indre barn frit, er du ikke bange for at fejle eller prøve nye ting uden på forhånd at kende resultatet. Det er sådan, (ud)forskeren arbejder, når han eller hun opdager nyt land eller afdækker nye sammenhænge, og når du giver dig hen til legen eller vover dig ud i et eksperiment, skaber du rigtig gode betingelser for at lære nyt om dig selv og dermed vokse som menneske.

Læreprocesser er forunderlige: De kan være smukke, sjove og smertefulde – fantastiske, fortvivlende og forvirrende – og de er ofte uforudsigelige. Mange gange er pointen ikke, hvad du troede, den ville være, og de erfaringer, du høster undervejs, kan vise sig at være vigtigere end et snævert defineret endemål. Det er alle sejrene, alle ahaoplevelserne, alle fejlene og alt det grimme, du møder, som giver dig de vigtigste erfaringer. Din forvandling starter, når du fuldt ud og uden forbehold accepterer alle dele af dig selv: De smukke, de grimme, de stærke, de svage, og dem, du ikke forstår. Det kræver tålmodighed og overbærenhed og først og fremmest kræver det nysgerrighed og mod til at gribe (hver)dagen og de muligheder for læring, den giver dig. Det kræver nysgerrighed og mod til at søge både højere og dybere i afdækningen af, hvem du er, og hvad der er vigtigt for dig, og det kræver, at du tør lytte til, tro på og følge det, du finder: Din sandhed. Det er denne eventyrånd, som gør, at du kan folde dine vinger ud og mærke, at de bærer.

[1] https://www.larsmuhl.dk/the-gate-of-light-by-lars-muhl/

Til oversigten